Kronisk pancreatitis
Pankreatitis er den hyppigste sygdom i den eksokrine del af bugspytkirtlen hos både hunde og katte.
Bugspytkirtlen har to vigtige funktioner: Den danner fordøjelsesenzymer, som nedbryder sukker, æggehvidestoffer og fedt i tarmen, og den danner insulin, som regulerer blodsukkeret.
Kronisk pankreatitis er en vedvarende betændelsestilstand, som medfører varige forandringer i kirtlen i form af arvæv (fibrose) og gradvist tab af kirtelvæv.
I modsætning til akut pankreatitis, som viser sig som en pludselig og alvorlig sygdom, udvikler den kroniske form sig ofte snigende eller med milde, bølgende symptomer, hvilket gør både diagnose og behandling udfordrende.
Vil du vide mere om bugspytkirtelbetændelse, diagnostik og almindelige behandlingsmuligheder, kan du læse mere hos VCA Animal Hospitals – Pancreatitis in Dog
Symptomer og sygdomsforløb
Kronisk bugspytkirtelbetændelse kan være vanskelig at opdage, fordi symptomerne ofte udvikler sig gradvist og kan variere fra dag til dag.
Nogle hunde har tilbagevendende perioder med fordøjelsesproblemer, mens andre kun viser diskrete tegn på ubehag.
Typiske symptomer kan være:
- Nedsat eller svingende appetit
- Kvalme, slikken om munden eller øget savlen
- Tilbagevendende opkastninger
- Løs afføring eller diarré
- Mavesmerter eller ubehag ved berøring af maven
- Træthed og nedsat energi
Ved længerevarende sygdom kan bugspytkirtlens funktion blive påvirket. I nogle tilfælde kan det føre til nedsat produktion af fordøjelsesenzymer eller udvikling af diabetes.
Symptomerne er ikke specifikke for pankreatitis og kan også forekomme ved andre sygdomme. Derfor er en dyrlægefaglig undersøgelse vigtig.
Hvad ligger bag sygdommen?
Hvad ved vi om årsagerne til pancreatitis?
I de fleste tilfælde kan man ikke påvise én bestemt årsag til pankreatitis. Sygdommen udvikles ofte gennem et samspil mellem flere faktorer, som kan belaste bugspytkirtlen og bidrage til inflammation.
- Foder og fedtstofskifte: Fedtrige måltider og pludselige ændringer i kosten kan udløse akut pankreatitis. Overvægt og forhøjet indhold af triglycerider i blodet kan øge risikoen, særligt hos disponerede hunde.
- Hormonelle sygdomme og medicin: Sygdomme som Cushings syndrom kan øge risikoen for pankreatitis. Visse lægemidler, herunder kaliumbromid, phenobarbital og azathioprin, er også mistænkt for at kunne medvirke.
- Arvelige og immunologiske faktorer: Nogle racer har øget risiko. Dværgschnauzer har blandt andet en disposition for forstyrrelser i fedtstofskiftet, mens engelsk cocker spaniel kan udvikle en særlig form for kronisk pankreatitis, hvor immunsystemet formodes at spille en rolle.
- Blodforsyning og vævsskade: Nedsat blodgennemstrømning kan beskadige bugspytkirtlen og medvirke til udviklingen af inflammation. Dette kan eksempelvis forekomme ved alvorlige kredsløbsforstyrrelser og som det kan ske under narkose.
Biomedicinske processer ved pancreatitis:
Flere biologiske processer kan bidrage til udvikling og vedligeholdelse af pancreatitis:
Inflammation: En vedvarende betændelsesreaktion kan beskadige bugspytkirtlens væv og føre til fibrose.
Mikrocirkulation: Nedsat blodgennemstrømning kan medføre iltmangel og forværre vævsskaden.
Metabolisk dysregulering: Forstyrrelser i fedtstofskiftet, herunder forhøjede triglycerider, kan øge risikoen for pancreatitis.
Disse processer kan påvirke hinanden, men deres betydning varierer fra patient til patient.
Patienten bag diagnosen
To hunde med pancreatitis kan have forskellige årsager til sygdommen og forskellige kliniske mønstre.
Med kinesisk mønsterdiagnostik kan jeg skelne mellem forskellige mønstre ud fra patientens symptomer og kliniske fund. Sammen med den veterinærmedicinske viden er det afgørende for mit valg af urtemedicin og kost.
Målet er ikke blot at dæmpe symptomerne, men at behandle den enkelte patient og arbejde med de processer, der kan være med til at vedligeholde sygdommen.
Relevante urteformler
Ved pancreatitis kan forskellige patienter have behov for forskellige urteformler.
Valget afhænger af patientens symptomer, kliniske fund og det mønster, der identificeres ved den individuelle undersøgelse.
Nedenfor beskriver jeg tre urteformler, der kan være relevante ved forskellige patientmønstre. Under hver formel kan du læse, hvilke symptomer og biologiske processer der knytter sig til dens anvendelse.
Four Marvels
Patienten, der har gavn af Four Marvels , har tendens til akut inflammation og associeret insulinresistens, ofte manifesteret som inflammation ved flere epitheliale overflader – særligt ører, hud, colon, galdeveje og blære. Tegn på Cushing kan også forekomme.
Four marvels øger insulinfølsomheden, og studier har bekræftet dens gavnlige virkning ved pancreatitis via antioxidative effekter.
Harmonize the Qi
Harmonize the Qi kan være relevant som supplerende urteformel ved subakut til kronisk pancreatitis, især når sygdomsbilledet tyder på systemisk infektion eller immunologisk dysregulation. Den passer bedst, når pancreatitis optræder sammen med inflammation i andre organer – særligt lever og nyrer, men også øjne, lunger, nervesystem eller hud Kronisk hoste, opkast, oppustethed eller forstoppelse kan yderligere understøtte valget.
Formlen anvendes ved et vedvarende, systemisk inflammatorisk sygdomsmønster med lever-/galdevejs- og mave-tarm-involvering. Biomedicinsk peger prækliniske data på immunmodulerende og antiinflammatoriske virkninger, herunder påvirkning af cytokinsignalering, og der findes eksperimentel forskning i hæmning af fibrotiske processer i pancreas.
Glehnia and rehmannia combination
Dyr, der har gavn af denne formel, har nedsat cirkulation til epitheliale overflader med tørhed, mild gastrisk inflammation og irritabel tyktarm. Dyr har ofte let til moderat forhøjede leverenzymer; ældre dyr kan have let til moderat azotæmi. Anæmi og kronisk vægttab kan forekomme, ligesom en tendens til skyhed eller angst.
Glehnia- og Rehmannia-kombinationen indeholder to planter, Angelica og Rehmannia, som modvirker Endotel dysfunktion ved at genoprette normal mikrocirkulation og aktivt afhjælpe kronisk inflammation i en række væv. Den kan afhjælpe mild, lavgradig pancreatitis og forebygge tilbagefald.
Hvad kan du selv gøre
Der er flere ting, du selv kan gøre for at støtte din hund under et sygdomsforløb. Ernæring, daglige rutiner, motion og stressniveau kan have betydning for hundens trivsel og restitution.
Hverdag, motion og stress
Hundens daglige rutiner har betydning for både stofskifte og trivsel.
Fodring og måltidsrytme
Forskning tyder på, at måltidshyppigheden kan have betydning for hundens metaboliske sundhed. Hvert måltid påvirker blandt andet insulinregulering og fedtstofskifte.
Jeg anbefaler derfor faste foderrutiner og at undgå unødvendig småspisning gennem hele dagen. Antallet af måltider bør tilpasses den enkelte hund, især ved tidligere pancreatitis.
Motion og vægt
Regelmæssig, passende motion hjælper med at bevare en normal vægt og understøtter kroppens insulinfølsomhed og metaboliske sundhed.
Stress og hvile
En rolig og forudsigelig hverdag med passende aktivitet, søvn og hvile understøtter hundens generelle trivsel. Ved kronisk sygdom er det vigtigt at tilpasse belastningen til hundens tilstand.
Ernæring og vægt
Pancreatitis – mere end et spørgsmål om fedt.
Ved pancreatitis har fokus traditionelt været på at begrænse fedtindholdet. Men en videnskabelig gennemgang fra 2026 viser, at sammenhængen mellem fedtindtag og pancreatitis er mere kompleks end tidligere antaget.
Overvægt, forhøjet blodfedt og metaboliske forstyrrelser kan også spille en rolle hos nogle patienter.
En naturlig, velafbalanceret kost baseret på friske råvarer kan være en måde at arbejde med vægt, blodsukkerregulering og stofskifte på. Det er biologiske forhold, som også har betydning for kroppens inflammatoriske processer.
Gennem mange års klinisk arbejde har jeg haft gode erfaringer med hjemmelavet kost som en del af behandlingen og forebyggelsen af tilbagevendende problemer.
Jeg anbefaler derfor gerne en individuelt sammensat, hjemmelavet kost med kød og grøntsager, tilpasset hundens ernæringsmæssige behov og sygdomstilstand.
Hos nogle hunde med pancreatitis er det fortsat nødvendigt at begrænse fedtindholdet, men kosten bør vurderes ud fra hele patientens tilstand – ikke alene diagnosen.
Målet er at understøtte et sundt stofskifte og reducere de belastninger, der kan være med til at fastholde sygdom.