Kunsten at diagnosticere
Kunsten at diagnosticere med kinesisk medicin
To patienter kan have den samme veterinære diagnose og alligevel være meget forskellige patienter.
Det har gennem mange år været en af de vigtigste erfaringer i mit kliniske arbejde.
Moderne veterinærmedicin giver os stærke redskaber til at identificere sygdom og forstå de biologiske mekanismer bag den. Kinesisk medicin har lært mig noget mere: at differentiere den enkelte patient og være opmærksom på de mange signaler, som ikke nødvendigvis indgår i den konventionelle diagnose.
Hvad fortæller patienten?
For mig begynder diagnostik ikke alene ved laboratorieværdier og undersøgelse. Den begynder også med patienten foran mig.
Hvordan bevæger den sig? Hvordan reagerer den på berøring? Hvor findes spændinger og ømhed? Hvordan ser huden og pelsen ud? Hvad fortæller sygehistorien, adfærden og de emotionelle reaktioner?
Kinesisk medicin udvider denne undersøgelse med blandt andet palpation af aktive akupunkturpunkter, vurdering af puls og tunge og identifikation af mønstre på tværs af patientens symptomer og kliniske fund.
Det handler om at bruge flere sanser og samle mange små informationer til et større billede.
Fra diagnose til mønster.
Den veterinære diagnose er fortsat fundamentet. Men den kinesiske mønsterdiagnostik kan tilføre endnu et lag:
Hvordan kommer sygdommen til udtryk hos netop dette dyr?
To hunde med kronisk diarre behøver ikke have det samme kliniske mønster. To patienter med artrose behøver ikke at have samme vævsmæssige eller cirkulatoriske udfordringer. Og to hunde med samme huddiagnose behøver derfor heller ikke nødvendigvis den samme behandlingsstrategi.
Det er denne differentiering, jeg oplever som en af kinesisk medicins store kliniske styrker.
Et diagnostisk håndværk
Kunsten at diagnosticere handler derfor ikke om at vælge mellem vestlig og kinesisk medicin.
Det handler om at blve bedre til at se, mærke og forstå patienten.
Gennem mange års klinisk arbejde er disse diagnostiske redskaber blevet en naturlig del af min måde at undersøge kroniske patienter på. Kombinationen af den veterinære diagnose, patientens kliniske udtryk og den kinesiske mønsterdiagnostik giver et bredere grundlag for at forstå, hvad der foregår hos det enkelte dyr.
Det er denne måde at arbejde diagnostisk på, jeg ønsker at formidle gennem Vetherbs – både i det faglige materiale og i de kurser, hvor diagnostik, kronisk sygdom, urter og ernæring udforskes mere praktisk og i dybden.
For når vi forstår patienten bedre, bliver det også lettere at vælge den behandling, der passer netop til denne patient.