Ansøg om købslogin

Metabolisk regulering – når energiomsætningen forstyrres

Metabolisk regulering – kroppens energibalance

Kroppens celler har konstant brug for energi til at fungere, vedligeholde sig selv og reparere beskadiget væv.

Metabolisk regulering er kroppens evne til at tilpasse optagelsen, lagringen og omsætningen af næringsstoffer til cellernes behov.

Når reguleringen fungerer, kan kroppen skifte mellem forskellige energikilder afhængigt af fodring, aktivitet og energibehov.

Når denne balance forstyrres, kan det føre til metabolisk stress, insulinresistens og kronisk lavgradig inflammation – processer, som kan være med til at udvikle og vedligeholde kronisk sygdom.

Mitokondrierne – cellernes energiproduktion

Mitokondrierne omdanner næringsstoffer til energi i form af ATP, som cellerne bruger til deres arbejde.

Ved længerevarende metabolisk belastning kan mitokondriernes funktion blive forstyrret. Det kan øge dannelsen af reaktive iltforbindelser (ROS), som i for store mængder bidrager til oxidativt stress og inflammation.

Mitokondrierne har en central rolle i cellernes energiomsætning. De omdanner blandt andet glukose og fedtsyrer til ATP gennem processer, hvor ilt indgår.

Under energiomsætningen dannes naturligt reaktive iltforbindelser (ROS), som også fungerer som signalstoffer.

Ved vedvarende metabolisk overbelastning kan balancen mellem produktionen af ROS og cellernes antioxidative forsvar forskydes.

Det kan føre til oxidativt stress, påvirke mitokondriernes funktion og aktivere inflammatoriske signalveje.

Over tid kan cellerne få sværere ved at tilpasse energiomsætningen til kroppens behov. Samtidig kan ophobning af fedtstoffer, oxidativt stress og inflammation være med til at forstyrre cellernes normale funktion.

Insulinresistens – når den metaboliske regulering svigter

Insulin er et vigtigt hormon, som regulerer kroppens omsætning og lagring af næringsstoffer.

Ved insulinresistens reagerer kroppens væv mindre effektivt på insulin. Det kan forstyrre omsætningen af både glukose og fedtstoffer.

Insulinresistens og kronisk lavgradig inflammation kan gensidigt forstærke hinanden og dermed være med til at vedligeholde kronisk sygdom.

Insulinresistens kan udvikles, når ophobning af fedtstoffer i vævene, ændringer i fedtvævets funktion og inflammatoriske signalstoffer påvirker insulinets signalveje.

Det kan nedsætte musklernes optagelse af glukose og forstyrre leverens regulering af blodsukkeret.

Kroppen kan i en periode kompensere ved at producere mere insulin.

Samtidig kan metabolisk stress øge produktionen af inflammatoriske signalstoffer, som yderligere påvirker insulinfølsomheden.

Dermed kan der opstå en selvforstærkende proces mellem insulinresistens, oxidativt stress og inflammation.

Hos katte er insulinresistens en væsentlig faktor ved udvikling af type 2-lignende diabetes mellitus. Hos hunde ses insulinresistens blandt andet ved hormonelle sygdomme, overvægt og inflammation.

Ernæringens betydning – når foderet påvirker stofskiftet

Ernæringen har stor betydning for kroppens metaboliske regulering.

Foderets sammensætning, energitæthed og forarbejdning påvirker, hvordan næringsstofferne optages og omsættes.

Mange industrielt fremstillede fodertyper indeholder betydelige mængder letfordøjelig stivelse, mens kraftig varmebehandling kan danne stoffer, der undersøges for deres betydning for oxidativt stress og inflammation.

Vedvarende overernæring kan bidrage til metabolisk belastning, insulinresistens og kronisk lavgradig inflammation.

Derfor er det relevant at vurdere både foderets kvalitet, sammensætning og forarbejdning som en del af forståelsen af kronisk sygdom.

Mange tørfodertyper fremstilles ved ekstrudering, hvor varme, tryk og mekanisk bearbejdning ændrer stivelsens struktur og gør den lettere fordøjelig.

Et højt indhold af letfordøjelig stivelse kan medføre en betydelig stigning i blodsukker og insulin efter et måltid. Responsen afhænger dog af dyreart, fodersammensætning, portionsstørrelse og den enkelte patients metaboliske tilstand.

Ved kraftig varmebehandling kan der desuden dannes avancerede glykeringsprodukter (AGEs). Disse forbindelser undersøges for deres mulige betydning for oxidativt stress, inflammation og metabolisk dysfunktion.

Vedvarende energioverskud og ophobning af fedtstoffer i vævene er  væsentlige faktorer i udviklingen af metabolisk dysfunktion.

En individuelt tilpasset ernæring kan derfor være en vigtig del af arbejdet med at reducere metabolisk belastning og understøtte kroppens normale regulering.

Kinesisk urtemedicin - metabolisk regulering

Kinesiske lægeurter indeholder biologisk aktive stoffer, som i eksperimentelle undersøgelser har vist mulighed for at påvirke flere af de mekanismer, der indgår i metabolisk regulering.

Forskningen peger blandt andet på følgende mulige gavnlige virkninger:

Forbedre insulinfølsomheden: Visse urtestoffer kan understøtte cellernes insulinsignalering og dermed deres evne til at optage og omsætte glukose.

Understøtte cellernes energiregulering: Nogle urtestoffer kan aktivere AMPK, som er en central regulator af cellernes energibalance og omsætning af glukose og fedtsyrer.

Understøtte mitokondriernes funktion: Eksperimentelle undersøgelser viser, at visse urtestoffer kan påvirke mitokondriernes energiomsætning og cellernes evne til at håndtere metabolisk stress.

Begrænse oxidativt stress og uhensigtsmæssig inflammation: Flere urtestoffer har vist mulighed for at styrke cellernes antioxidative forsvar og regulere inflammatoriske signalveje, som kan bidrage til metabolisk dysfunktion.

Det særligt interessante ved kinesisk urtemedicin er muligheden for at arbejde med flere af disse indbyrdes forbundne biologiske processer. Målet er at understøtte kroppens normale metaboliske regulering frem for alene at rette behandlingen mod et enkelt symptom.

I VetHerbs vælges urteformlen ud fra den enkelte patients samlede sygdomsbillede og kinesiske mønsterdiagnose. Det gør det muligt at tilpasse behandlingsstrategien til patientens aktuelle tilstand.