Mikrobiom og tarmbarriere
Mikrobiomet – et levende økosystem
Tarmen indeholder milliarder af mikroorganismer, som tilsammen udgør tarmens mikrobiom.
Mikroorganismerne har stor betydning for fordøjelsen, omsætningen af næringsstoffer og reguleringen af kroppens immunforsvar.
De producerer også biologisk aktive stoffer, som påvirker tarmens slimhinde og kan sende signaler til andre dele af kroppen.
Et velfungerende mikrobiom er derfor en vigtig del af kroppens evne til at bevare en sund balance.
Tarmbarrieren – kroppens beskyttende grænse
Tarmbarrieren skal både tillade optagelse af næringsstoffer og forhindre, at skadelige mikroorganismer og deres produkter uhindret trænger ind i kroppen.
Barrieren består blandt andet af et beskyttende slimlag, tarmepitelceller og tætte forbindelser mellem cellerne.
Når barrieren bliver beskadiget eller dens funktion forstyrres, kan det medføre øget passage af mikrobielle produkter og aktivere immunforsvaret.
Læs mere om tarmbarrierens funktion
Tarmens slimhinde er opbygget af epitelceller, som holdes tæt sammen af blandt andet proteinerne claudin, occludin og ZO-1. Disse forbindelser kaldes tight junctions. De regulerer passagen af vand og opløste stoffer mellem cellerne og er en vigtig del af tarmens selektive barriere.
Slimlaget og immunforsvaret i tarmvæggen bidrager samtidig til at beskytte mod mikroorganismer og deres produkter.
Ved inflammation kan barrierefunktionen blive forstyrret. Det kan øge tarmens permeabilitet og dermed stimulere yderligere immunaktivering. Forstyrrelser i tarmbarrieren kan således både være en følge af og bidrage til kronisk inflammation.
Dysbiose – når mikrobiomets balance forstyrres
Dysbiose betyder, at sammensætningen eller funktionen af tarmens mikroorganismer er forstyrret.
Det kan påvirke produktionen af stoffer, som normalt beskytter tarmslimhinden og hjælper med at regulere immunforsvaret.
Ved kroniske tarmsygdomme ses ofte et samspil mellem dysbiose, påvirket tarmbarriere og inflammation. Disse processer kan gensidigt forstærke hinanden
Ernæringen har stor betydning for mikrobiomets sammensætning og funktion. Foderets indhold af blandt andet fibre, proteiner og fedt påvirker bakteriernes vækst og produktion af metabolitter, som kan have betydning for tarmbarrieren og immunforsvaret.
Læs mere om dysbiose og inflammation
Et sundt mikrobiom bidrager til at beskytte tarmen gennem konkurrence med potentielt skadelige mikroorganismer og produktion af forskellige metabolitter.
Når mikrobiomets sammensætning ændres, kan også produktionen af disse metabolitter blive forstyrret. Eksempelvis kan en nedsat produktion af kortkædede fedtsyrer, herunder butyrat, påvirke energiforsyningen til tyktarmens epitelceller og tarmbarrierens funktion.
Samtidig kan mikrobielle produkter, eksempelvis lipopolysakkarider (LPS) fra gramnegative bakterier, aktivere immunforsvarets receptorer og inflammatoriske signalveje, hvis de passerer barrieren i øget omfang.
Det kan skabe en selvforstærkende proces mellem dysbiose, immunaktivering og inflammation.
Mikrobiomets betydning for kronisk sygdom
Tarmens mikrobiom påvirker ikke kun fordøjelsen, men indgår også i reguleringen af kroppens immunforsvar og stofskifte.
Mikrobielle metabolitter kan påvirke inflammation, tarmbarrierens funktion og kommunikationen mellem tarmen og andre organer.
Hos hunde og katte er ændringer i mikrobiomet særligt godt beskrevet ved kroniske tarmsygdomme. Sammenhængen med sygdomme i andre organer er et aktivt forskningsområde.
Læs mere om hvordan ubalance i tarmen kan påvirke resten af kroppen
Tarmens mikroorganismer producerer stoffer, som både kan beskytte kroppen og påvirke dens funktion. Når mikrobiomet er i balance, bidrager disse stoffer til normal fordøjelse, immunregulering og energiomsætning.
Når balancen forstyrres, kan nogle af de samme processer ændre sig og være med til at vedligeholde inflammation og metaboliske forstyrrelser.
Kortkædede fedtsyrer – beskytter tarmen
Når tarmbakterier nedbryder kostfibre, dannes blandt andet butyrat, acetat og propionat.
Butyrat er en vigtig energikilde for tyktarmens celler og bidrager til at vedligeholde tarmbarrieren og regulere inflammation.
Ved dysbiose kan produktionen af disse gavnlige stoffer ændres, så tarmens beskyttende funktion svækkes.
Galdesyrer – regulerer fordøjelse og stofskifte
Galdesyrer hjælper kroppen med at fordøje og optage fedt. Tarmbakterier omdanner en del af galdesyrerne til andre former, som også kan påvirke stofskiftet og immunforsvaret.
Ved dysbiose kan denne omsætning blive forstyrret. Det kan påvirke tarmens funktion og bidrage til inflammation.
Tarmbarrieren – beskytter mod uønsket immunaktivering
En sund tarmbarriere begrænser passagen af bakterier og deres potentielt skadelige produkter fra tarmen til det underliggende væv og blodbanen.
Ved øget tarmpermeabilitet kan flere bakterielle produkter, blandt andet lipopolysakkarider (LPS), passere barrieren og aktivere immunforsvaret.
Hvis denne påvirkning fortsætter, kan den bidrage til vedvarende inflammation.
Kinesisk urtemedicin - mikrobiom og tarmbarriere.
Kinesiske lægeurter indeholder biologisk aktive stoffer, som kan indgå i reguleringen af tarmens mikrobiom, barrierefunktion og inflammatoriske processer.
Eksperimentelle undersøgelser har vist flere interessante mekanismer, som kan bidrage til at genoprette en mere hensigtsmæssig balance i tarmen:
– Understøtte et velfungerende mikrobiom: Visse urtestoffer og plantepolysakkarider kan fremme bakterielle funktioner, der øger produktionen af gavnlige kortkædede fedtsyrer, blandt andet butyrat, som er vigtigt for tarmslimhindens funktion.
– Styrke tarmbarrieren: Nogle urtestoffer har vist evne til at understøtte de proteiner (tight junctions), der holder tarmepitelcellerne tæt sammen. Det kan bidrage til at begrænse uønsket passage af bakterielle produkter gennem tarmvæggen.
– Regulere inflammatoriske processer: Visse urtestoffer kan begrænse overdreven aktivering af inflammatoriske signalveje, blandt andet NF-κB, og dermed potentielt reducere vævsskade uden at målet er at undertrykke kroppens nødvendige immunforsvar.
– Understøtte slimhindens beskyttelse og reparation: Eksperimentelle undersøgelser peger på, at nogle urtestoffer kan begrænse oxidativt stress og understøtte de mekanismer, der indgår i slimhindens vedligeholdelse og restitution.
Det særligt interessante ved kinesisk urtemedicin er muligheden for at arbejde med flere af disse indbyrdes forbundne biologiske processer. Målet er ikke blot at begrænse uhensigtsmæssige reaktioner, men også at understøtte kroppens egne beskyttende og reparerende funktioner.
I VetHerbs vælges urteformlen ud fra den enkelte patients samlede sygdomsbillede og kinesiske mønsterdiagnose. Det gør det muligt at tilpasse behandlingsstrategien til patientens aktuelle tilstand.